Följande artikel om Alhambras danska utgivning av samma
bok
publicerades i Politiken den 5 majAllah og nydelsens kilder
I dette afsnit af Bibliopatens rejse i erotikkens verden møder vi den
islamiske Al-Makhzumis skrift, der frigjort beretter om seksuelle
velsignelser.
I disse uger er vi med vore læseres hjælp ved at opbygge en handy liste
over de værker, der bør være med i et oplyst menneskes erotiske
håndbibliotek.
Denne ambition kan naturligvis ikke forløses uden at inddrage islamisk
vellyst. Til alt held har vi i vor postkasse, tilsendt direkte fra
forlaget, fundet en lille pakke, der indeholder skriftet 'Vellystens
Kilder'. Det er angiveligt forfattet af den arabiske læge Harun al-Makhzumi,
der praktiserede engang i 1200-tallet.
Et lille mirakel
Al-Makhzumi noterer, at Muhammed med egne ord og gerninger har vist,
hvordan Allah har ment, at mennesker skal nyde samlejet. Muhammed sagde:
»Den, der kan nyde samlejet, men ikke gør det uden god grund, tilhører
ikke mig og har mistet sit paradis på Jorden«.
Den nådige profet sagde også: »Velsignet er den lidenskabelige kvinde,
der spiller med i parringslegen, og velsignet være den mand, der lærte
hende det, og de skal begge glæde sig med Allahs gaver«.
Al-Makhzumis skrift er - måske - et lille mirakel. Glem 'Kamasutra' og
'Den Duftende Have', dette er en komplet indføring i, hvordan mænd og
kvinder bør behandle hinanden, både i sengen og udenfor. En blanding af
seksualoplysning, morallære og kampskrift for menneskelig nydelse:
»Allah har skænket kvinder tynd og følsom hud. Derfor nyder de det meget
mere end mændene, når de bliver kysset, aet, kælet for, kærtegnet, bidt
eller slikket. Kvindens hårløse krop, med dens bløde, bølgende kurver,
frembyder endeløse glæder for hende og for mandens øjne, hænder, tunge
og penis. Lovet være Allah og taksigelser til Ham for alle disse gaver«.
Alt der kan bruges...
Hvis ikke man vidste bedre, ville man tro, det var en nutidig fritænker,
der havde forfattet det. Veltjente danske sexpionerer som Inge og Steen
Hegeler er rene novicer i forhold til denne mand.
»I skal vide, at kødets natur blev formet af vores Herlige Skaber, ikke
for at vi skulle fornægte det, men for at vi skulle nyde det i fuldt mål.
I skal vide, at kødets og sansernes glæder er dem, der opstår i samlejet
mellem manden og kvinden«.
»Samlejet er den altafgørende akt, vor Skaber har udtænkt for
menneskehedens udbredelse. Allah har gjort den så fuld af glæde og
tiltrækning, at det er bydende nødvendigt, at den hele tiden bliver
udført. Hver nerve, muskel, organ, der kan bruges, bør inddrages i
samlejet«.
Klitoris er altafgørende
Efter at have slået det fast kritiserer al-Makhzumi den hurtige parring,
som mange mennesker praktiserer. »Manden får en vis fornøjelse og
kvinden slet ingen. Resultatet er spændinger i muskler, organer og led.
Således bliver mænd forvandlet til nervøse og tyranniske dyr, og kvinder
bliver forvandlet til rappenskralder«.
En stor del af bogen er anatomisk detaljerede beskrivelser af de
mandlige og kvindelige kønsorganer og erogene zoner, herunder visse -
korrekte - bemærkninger om æggestokkenes funktion.
Men det vidste man da ikke noget om i 1200-tallet, vel? Jo mere man
læser om organer og anatomi, jo mere får man en fornemmelse af, at der
bag navnet al-Makhzumi gemmer sig en nutidig skribent, en frejdig
sexapostel, der har sat sig for at løfte islams tilhængere ind i den
seksuelle frihed, som kendes i vesten.
»Klitoris er sædet for og den første nøgle til kvindens vellyst. (...)
Klitoris er et vitalt organ for nydelsen, og må Allah forbande
barbarerne i Ægypten og andre lande, der skærer klitoris af deres piger,
før de bliver kønsmodne, og derved berøver dem retten til nydelse under
samlejet, for disse følelser er en gave fra Allah til alle kvinder. På
den måde bliver disse omskårne forvandlet til ufølsomme og vrede væsner,
og samlejet med dem er som at ligge med et lig. Det er næsten umuligt at
fatte sådanne rædsler«.
Al-Makhzumi var angiveligt firs år, da han forfattede sit skrift. Først
nu »kan jeg skrive mere objektivt og klart om et så subjektivt emne«. På
det tidspunkt har han efter eget udsagn udøvet »samlejets idræt« i 65 år
og »nydt samleje med mange hundrede kvinder«. Imponerende. Man mindes
uvilkårligt den store filmskaber Luis Bunuel, der omkring de firs
endelig følte sig sat fri fra lystens tvang, men skal man tro på den
arabiske førsteelsker?
Her i hulen har vi, sandt for dyden, været meget deprimerede over det
seneste halve års muslimske opstandelse over ytringsfrihedens naturlige
brug i frie samfund. Så meget desto større er vor glæde over i Harun al-Makhzumis
skrift at møde et frisind, der taler direkte til mennesker i vor tid -
selv om vi altså må ende med at mene, at frisindet må være forfattet i
nyere tid!
Falsum eller ej: Lad os slutte med følgende råd fra bogen til vore
mandlige læsere: »Når du og kvinden begge er blevet mættet fuldstændig i
samlejet, skal du ikke bare rulle ned af hende som en sæk kød og falde i
søvn. Du skal holde hende i dine arme og kærtegne hende blidt og sødt i
hendes øre, indtil I begge to falder i søvn: Således sikres kærligheden,
efter at lidenskaben er lindret«. Husk det nu.